Et nyt forskningsprojekt ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet undersøger, i hvilket omfang nærmiljøet påvirker børn af flygtninge i fx deres præstationer i uddannelsessystemet. Resultaterne kan bidrage til at forbedre statens og kommunernes integrationspolitik.
Hvilken betydning har nærmiljøet, som skolen og kammeraterne, når nogen børn af flygtninge begår berigelseskriminalitet, mens andre klarer sig godt i uddannelsessystemet? Det er nogle af de spørgsmål lektor Anna Piil Damm fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet netop er gået i gang med at finde svar på i sit seneste forskningsprojekt.
Her gennemlyser hun en række administrative registre over i alt 3000 børn af flygtninge i alderen 6-14 år fra Århus Kommune. Fokus er på, hvordan nærmiljøet præger vigtige områder som uddannelse, berigelseskriminalitet og de unge flygtninges ægteskabs- og fertilitetsmønstre.
Selvom Piil Damm tager udgangspunkt i flygtninge i sin forskning, mener hun, at mange af resultaterne også vil kunne overføres til indvandrere, og hun forventer at se flere tydelige tendenser gennem de kommende års arbejde:
- En af vores arbejdshypoteser er, at berigelseskriminalitet er ret ”smitsom” blandt unge i samme nærmiljø, hvorimod hårdere kriminalitet er forbundet med dybereliggende personlighedstræk, som ikke udspringer af den sociale prægning, der foregår mellem de unge, forklarer Anna Piil Damm. Hun understreger samtidig, at hun også regner med at kunne notere positiv prægning af de unge:
- Hvis halvdelen af klassen er dygtige til for eksempel matematik, smitter det med stor sandsynlighed også af på vores målgruppe. Omvendt gælder det naturligvis også, at hvis flygtningebørnene er blandt de dygtigste i klassen, så kan de blive trukket ned af klassekammeraternes lavere, faglige niveau, siger Anna Piil Damm og tilføjer, at lignende mekanismer formentlig også vil vise sig at gælde for berigelseskriminaliteten.
På sigt forventer hun, at hendes resultater vil kunne bruges af kommunerne som en ledetråd for, hvordan de kan forbedre integrationsindsatsen – i særlig grad i de kommuner, hvor nærmiljøet har stor indflydelse på individet. Konkret forestiller hun sig, at hendes resultater kan være relevante i situationer, som da Århus Kommune nedlagde den flygtninge- og indvandrertunge Nordgårdsskolen i 2008 og fordelte skolens mange hundrede elever ud på kommunens andre skoler.
FAKTABOKS
Landsmænd styrker integrationen
Anna Piil Damm har også tidligere forsket inden for flygtningeområdet, hvor hun har kunnet dokumentere, at det er positivt for voksne flygtninge at bo i nærheden af landsmænd. Et etnisk netværk har vist sig gavnligt for flygtningenes lønniveau, idet de udnytter netværket til at skaffe sig relevante jobs. Konkret viser hendes analyser, at flygtninges årsindkomst stiger med 18 pct., hvis de bor i en kommune med 1000 landsmænd i stedet for ingen. Undersøgelsen er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift, Journal of Labor Economics.
Anna Piil Damms resultater skal desuden ses med det lille forbehold, at de kun omhandler antallet af landsmænd – og ikke koncentrationen af indvandrere generelt.
Yderligere oplysninger
Lektor Anna Piil Damm
Nationaløkonomisk Institut
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Kontor: +45 894 86822
E-mail: apd@asb.dk
Linea Søgaard-Lidell