Analyse: Tør vi slippe energien løs i Danmark?

Danmark kan styrke sin grønne vækst markant, hvis vi justerer på den centrale kontrol af energiforsyningen og giver danskerne mulighed for at bruge flere nye energiteknologier i deres private hjem.

Af professor Poul Houman Andersen, DoGE, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Analysen er bragt i Politiken mandag den 1/2-2010.

Danmark er blandt de bedste i verden til national energiplanlægning - det vil sige til at styre en stabil, økonomisk og højt udviklet energiforsyning rundt i landet og ud i de mange danske hjem, hvor den bliver forbrugt som el og varme. Og især for de private husstandes vedkommende er vi langt med at udvikle nye og fleksible måder at organisere energien på, så vi i højere grad kan tilpasse produktionen til, at de enkelte husstande har et varierende energiforbrug over døgnet og derved sikre en mere præcis og økonomisk energiforsyning.

Men ligeså langt fremme vi er på privatsiden, næsten ligeså stort et uforløst potentiale ligger der i at tænke strategisk i forhold til at kombinere vores erhvervskompetencer med den nationale energiplanlægning. Gøres det rigtigt, kan vi øge udviklingen af eksportparate, danske energiteknologier, som fx tagsten med solceller i eller intelligente vinduer der varmeregulerer for hele huset, så der er brug for mindre aircondition om sommeren og mindre varme om vinteren.

Begrænser nye produkter
Det kræver dog, at vi ændrer på den måde, vi tænker energiplanlægning her i landet. Lokalt, såvel som regionalt og nationalt. For i dag sætter Danmark, gennem sin nationale energiplanlægning, utilsigtede men klare grænser for, hvad virksomhederne kan udvikle og sælge af nye energiteknologier til danskerne. Det skyldes, at den centralt styrede energiplanlægning gør det nemt og billigt for danskerne at bruge de energikilder, som det offentlige stiller til rådighed for os som fx varme og el fra kraft-varmeværkerne. Hvorimod forbrugerne både skal bruge penge og tid på at købe og tilslutte de alternative energikilder til huset.

Friere energi – stærkere eksport
Gjorde vi dét derimod, gennem en liberalisering af energiplanlægningen, mere attraktivt for danskerne at benytte sig af nye energikilder til at forsyne dem med el og varme, så ville der automatisk blive et større dansk marked for dette. Og det ville i sidste ende styrke grundlaget for vores green tech eksport, da et udvidet hjemmemarked vil fungere som en mere solid platform at udvikle konkurrencedygtige eksportprodukter på. Og da danske forbrugere ydermere har en meget høj grad af problembevidsthed, ville virksomhederne kunne opnå en reel konkurrencefordel ved at inddrage forbrugerne i udviklingen af nye produkter. De danske forbrugere giver simpelthen mere kvalificeret feedback end de fleste andre landes forbrugere.

I den sammenhæng skal det retfærdigvis nævnes, at Danmark allerede har en stærk grøn eksportevne, men det ændrer ikke ved, at vi stadig har et stort uudnyttet potentiale inden for udviklingen af fremtidens energiløsninger, som anses for at blive den vigtigste industri- og indtægtskilde for Danmark i de kommende 50 år.

Er økosystemet på plads?
Selvom idéen med en mere frigjort energiplanlægning lyder ligetil, er succesen ikke blot i hus ved at gøre plads til flere, nye energiteknologier på markedet. Det er mindst ligeså afgørende, at virksomhederne bag de nye energiteknologier har et velfungerende erhvervsmæssigt økosystem omkring sig i form af servicevirksomheder, underleverandører, producenter, investorer med ekstra kapital osv. Hvis ikke det er på plads, så vil det nye produkt ikke kunne leve op til almindelige konkurrencevilkår som konkurrencedygtige priser, rimelig hurtig service og en høj brugbarhed i hverdagen.

Et aktuelt eksempel på et energiprojekt, der står over den slags udfordringer, er DONG Energys el-bilsprojekt, som har behov for, at der i deres erhvervsmæssige økosystem indgår en form for et landsdækkende net af opladestationer til el-bilerne. Ellers vil de med deres begrænsede rækkevidde ikke kunne klare konkurrencen med de traditionelle biler.

Det offentlige på banen
Men hvad skal der til for, at et en lille dansk energirevolution - som den anbefalede - ikke blot ender med, at en række modige og visionære virksomheder til sidst må indse, at de ikke kunne løfte opgaven alene? På det praktiske plan handler det som før nævnt om at have hele det erhvervsmæssige økosystem på plads omkring produktionen af de nye energiteknologier, og det er ganske enkelt urealistisk inden for de rammer, vi i Danmark driver erhvervsudvikling og energiplanlægning.

Men hvis vi på tværs af de enkelte ministeriers ressortområder tog udfordringen op og lagde en fælles grøn masterplan, der kombinerede den nationale energiplanlægning og erhvervs- og forretningsudvikling, så ville det være muligt at udnytte en langt større del af vores grønne vækstpotentiale. Og i samme hug ville vi også kunne give helt nye teknologier en plads i solen, så det ikke kun er eksisterende grønne teknologier, der får muligheden for at blive forretningsmodnet, som med el-bilen. Der er bl.a. flere emner inden for både bioteknologien og affaldshåndteringen, der kunne blive til noget, hvis de fik en chance for at blive hægtet sammen med forbrugernes behov.

En national energi- og erhvervsplan af den størrelse involverer selvfølgelig et behov for øget offentlig støtte til erhvervslivet. Det er den eneste måde hvorpå et land med et begrænset antal globale virksomheder og en befolkningsstørrelse på godt fem mio. mennesker kan blive ved med at markere sig i den skærpede, internationale konkurrence inden for klima- og energiteknologier.


For flere oplysninger, kontakt venligst:



Poul Houman Andersen
professor og centerleder
DoGE, Insitut for Ledelse
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Telefon: 89 48 66 30
Mobil: 51 94 18 83
Mail:poa@asb.dk
Web